Må man voldtage mænd eller er det kun kvinder?

Må jeg voldtage unge mænd?

Må jeg voldtage unge mænd i stramme t-shirts? Altså de beder jo næsten selv om det, når de i foråret smider jakken og viser deres crossfit-trænede overarme og massive bryst frem i stramme, halvgennemsigtige t-shirts, ik’?


Jeg formoder, jeg godt må voldtage dem – bare lidt i hvert fald. For hvad regner de med, når de går på gaden i den mundering? Det vækker da mit begær, og det provokerer mig da, at de på den måde viser sig frem som seksuelle væsener. Så  er jeg jo nærmest nødt til at bruge de par selvforsvarstricks, jeg engang lærte af en soldat, på at få sådan en lagt ned. Sådan er det, når man vækker mit begær eller min vrede. Så må man nedlægges. Og det skal jeg da ikke dømmes for. Han er jo selv ude om det. Han kunne bare have valgt at tage noget andet tøj på den dag. Hvad med en burka for eksempel? Så er jeg fri for, at der vækkes hverken begær og lyst eller magt og afmagt i mig. Så ved jeg, jeg har magten over andres ageren og udtryk i det offentlige rum, uden jeg behøver bruge vold for at demonstrere det.

Således argumenterede en ung mand, der har været på debatskole hos Politiken, i sidste weekend i et debatindlæg. Han mente, kvinder med nedringede bluser eller huller i bukserne bærer et medansvar, hvis de bliver voldtaget. (Vi kunne også bare give kvinder husarrest, nu vi er i gang, ik’?). Siden har medierne boblet af kommentarer og kritik. Den unge mand hedder i øvrigt Ebrahim Said, så en naturlig del af debatten gik på, hvorvidt hans synspunkter var udtryk for muslimsk tro eller bare en ung, forvirret mands idioti.

Med til det perspektiv hører, at en vis andel af den samlede, danske befolkning synes at mene omtrent det samme: at kvinder må bære et medansvar, hvis de i bestemte situationer udsættes for seksuel forulempelse eller decideret voldtægt. Mere end hver syvende dansker mener, ifølge en undersøgelse fra Amnesty, at kvinder selv har et ansvar, hvis hun går frivilligt med en mand hjem. I 2013 viste en anden undersøgelse, at hver femte erklærede sig “enig” eller “helt enig” i, at “kvinder der går udfordrende klædt eller opfører sig flirtende, selv har en del af ansvaret, hvis de bliver seksuelt forulempet”. De tal er der så nogen, der har ment var belæg for, at så har det ikke noget med islam at gøre, når man har den holdning. Men, at der er mange – også ‘gammeldanskere’ – der mener det, beviser jo ikke, at det ikke også kan have noget med islam at gøre, når en ung mand mener det.

 

Men uagtet hvem, der mener det og hvorfor, er det noget decideret svineri! Hvad bilder man sig ind på den måde at sammenkæde risiko og ansvar? Der findes nogle dumme skiderikker i verden, der ikke hviler nok i deres maskulinitet til, at de kan lade være med at demonstrere korporlig dominans over kvinder, ja. Kvinder kan færdes steder, hvor der er flere eller færre af denne type, ja. Hun kan løbe en risiko, ja, men det er godt nok ikke det samme som, at hun har et ansvar. I så fald har De også et ansvar, hvis De en dag køres ned af en spritbilist. De kunne jo være blevet hjemme foran tv’et med en flødeskumskage i de sene nattetimer i stedet for at bevæge Dem ud så sent. Så er De jo selv ude om det, ik’?

 

Interessant er det, at man ikke hører samme argument om overgreb på mænd. Man formoder, at manden er af en støbning, der ikke kan styres og kontrolleres. Vi kan ikke forvente af ham, at han kan styre sine drifter, impulser og lyst. Han er jo en mand! Omvendt formoder man åbenbart, at kvinden ikke belemres af samme type lyst, drift og impulser. Det passer ikke. Vi kan sandelig også godt lide sex, nydelse og udsigten til smukke, halvnøgne kroppe. Vi ejer også begæret. Må vi så også voldtage de unge, smukke mænd?

 

[ Indlæg bragt som klumme i Jyllands-Posten lørdag den 31. oktober 2015 og online på http://www.jyllands-posten.dk/premium/kommentar/paatvaers/ ]

 

(Billede lånt af profilen William Hines på freeimages.com)

Sidebemærkning

Sprogpedanteri 1: anglicismen “rum for”

“We need room for”, siger man på engelsk, når man taler om, at der skal være plads til noget. Det bliver efterhånden på dansk oversat til “Der skal være rum for”. Se for eksempel Venstres familiepolitik:

“Der skal være rum for forskellige familietyper.”

Sikke en anglicisme. Der burde stå: “der skal være plads til forskellige familietyper”.

Kilde: http://www.venstre.dk/politik/venstre-mener/familiepolitik